
Billedkilde: FiiO
23. september 2026
FiiO udvider endnu en gang sit sortiment af stationære lydprodukter med DP11, en kompakt CD-afspiller, der kombinerer traditionel diskafspilning med DAC, forforstærker og flere digitale tilslutninger. Modellen måler 6,7 × 23 × 21,3 centimeter og vejer 1,8 kilo, hvilket gør den velegnet til mindre skrivebordsbaserede lydsystemer.
På fronten sidder en 9,4 centimeter stor LCD-skærm med ravfarvet belysning og en frontbetjent CD-mekanisme. FiiO oplyser, at servostyringen er optimeret til mere præcis aflæsning af diske, mens konstruktionen samtidig er udviklet til at holde mekanisk støj på et lavt niveau.
Til analog lydgengivelse bruger DP11 en Cirrus Logic CS43198-DAC og har stereo-RCA-udgange. Hvis man foretrækker en ekstern DAC, kan man i stedet bruge koaksial, optisk eller AES/EBU-udgang. DP11 understøtter også MQA-bitstream via de digitale udgange.
Enheden kan desuden fungere som forforstærker og dermed forbindes direkte til eksempelvis aktive højttalere eller en separat effektforstærker. Via USB-indgangen kan den indbyggede DAC også bruges sammen med mobiltelefoner, tablets samt PC og Mac. FiiO har endnu ikke oplyst, hvilke samplingsfrekvenser der understøttes.
For dem, der vil digitalisere deres CD-samling, er det muligt at tilslutte et USB-drev og rippe diske til WAV-format. FiiO har dog endnu ikke oplyst, hvilken hastighed rippingen foregår med. En infrarød fjernbetjening medfølger også.
FiiO DP11 kommer i sort og sølv. Der er endnu ikke offentliggjort nogen europæisk pris, mens den amerikanske pris er angivet til 170 dollar.
Kilde: What Hi-Fi?



