
Billedkilde: Grado Labs
3. marts 2026
Grado Labs introducerer Grado Signature S550, den fjerde model i producentens Signature-serie. Hovedrollen spilles af en 50 mm S2-dynamisk driver, som er finjusteret specifikt til kabinetter i træ.
S550 er afstemt med fokus på en varmere og mere musikalsk gengivelse, men bevarer den hastighed og detaljegrad, som Grado er kendt for. Kombinationen af S2-enheden og kabinetter i brasiliansk valnød skal levere bredt lydbillede, præcis placering og naturlig dynamik – uden at lyden bliver trættende over længere lytning.
Hovedtelefonerne leveres med aftageligt Signature Silver-kabel med 4‑pins mini‑XLR-tilslutning samt 3,5 mm-stik og 6,3 mm-adapter. Konstruktionen er åben (Open Air), impedansen er 38 ohm, og frekvensområdet er angivet til 6 Hz–44 kHz.
Grado Signature S550 begynder at blive leveret senere i marts til en vejledende pris på 995 dollar.

